Neuro-konsulent

Interessen bliver vagt til live

I 1998, da jeg arbejdede som ufaglært på plejehjem og i hjemmeplejen, opdagede jeg en spirende interesse for mennesker, der på den ene eller anden måde havde svært ved at fungere i hverdagen, på trods af at de tidligere havde haft helt normale og selvstændige liv. Men efterhånden, så blev endda helt almindelig hverdagsting som f.eks påklædning, egenhygiejne og spisning, en uoverkommelig og kompleks opgave at løse uden hjælp fra omgivelserne.

Jeg blev optaget af hvad der skete, hvorfor forsvandt disse færdigheder over tid?

Min uddannelses vej

Derfor valgte jeg at uddannede mig til Sosu-hjælper og dernæst til assistent.

For at få en bred og faglig viden om hjernens opbygning, funktioner og ikke mindst hvordan hjernen kan miste sin evne til at beholde dens egentlige potentiale, har jeg deltaget i en del efteruddannelse og kurser indenfor dette felt.

Mine efteruddannelser og kurser har haft sigte mod at udvikle mine faglige kompetencer indenfor hjernens udvikling, dennes anatomiske opbygning og basale neurokemiske processer. Hjernens kognition og hvordan kognitionen påvirkes efter hjerneskader og hjernesygdomme.

I den forbindelse har jeg også stiftet bekendskab med områder indenfor fysisk og psykisk udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser og neuropsykiatri.

 

Min erfaring

Jeg har arbejdet som hjælper på plejehjem og i hjemmeplejen. Og som assistent på bosted for voksne mennesker med erhvervet hjerneskade og på aktivitetscenter, med hverdags rehabilitering udført i grupper, med henblik på udvikling og vedligeholdelse af deltagernes kognitive og fysiske kompetencer.

 

Min intention som neuro-konsulent

Min intention er at motivere og inspirere fagprofessionelle, til at være nysgerrige og interesseret i den adfærd der kommer til udtryk hos mennesker med hjerneskader, jeg er overbevist om at det er medvirkende til at mindske afmagten, både hos den professionelle og dermed også hos de mennesker man er ansat til at hjælpe og støtte.

Det handler om hvordan vi tænker om andre, så vi kan møde andre med værdighed og respekt!

Fra problemløsning til problemforståelse

Jeg tror ikke på effekten af snuptagsløsninger, men ønsker at give tid til forståelse for konflikternes opståen. På den lange bane vil det give dybere faglig forståelse for, hvorfor mennesker gør som mennesker gør.

Selv om vi som fagprofessionelle kan stå i en undren over hvad vi ind imellem kan være vidner til, så skal vi forstå, at mennesket gør det bedste de kan.

Mennesker med forskellige kognitive udfordringer, har brug for særligt tilpassede neuropædagogiske metoder.

Jeg er kommet meget rundt på bosteder, plejecentre og i hjemmeplejen og har set og hørt hvordan fagprofessionelle, i afmagt over ikke at kunne løse en given problemstilling, kommer til fremstå uprofessionelle.

Igennem en øget forståelse for adfærden, som borgerne udviser, bliver fagprofessionelle mere tolerante og kan finde nye og forbedrede handlestrategier for at undgå at borgerne havner i konflikter.