Telefon

+45 2460 2236

Email

kontakt@tanjalotzsch.dk

Min baggrund

I 1998, da jeg arbejdede som ufaglært på plejehjem og i hjemmeplejen, opdagede jeg en spirende interesse for mennesker, der på den ene eller anden måde havde svært ved at fungere i hverdagen, på trods af at de tidligere havde haft helt normale og selvstændige liv. Men efterhånden, så blev endda helt almindelig hverdagsting som f.eks påklædning, egenhygiejne og spisning, en uoverkommelig og kompleks opgave at løse uden hjælp fra omgivelserne.

Jeg blev optaget af hvad der skete, hvorfor forsvandt disse færdigheder over tid?

Derfor valgte jeg at uddannede mig til Sosu-hjælper og dernæst til assistent.

For at få en bred og faglig viden om hjernens opbygning, funktioner og ikke mindst hvordan hjernen kan miste sin evne til at beholde dens egentlige potentiale, har jeg deltaget i en del efteruddannelse og kurser indenfor dette felt. Mine efteruddannelser og kurser har haft sigte mod at udvikle mine faglige kompetencer indenfor hjernens udvikling, dennes anatomiske opbygning og basale neurokemiske processer. Hjernens kognition og hvordan kognitionen påvirkes efter hjerneskader og hjernesygdomme.

I den forbindelse har jeg også stiftet bekendskab med områder indenfor fysisk og psykisk udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser og neuropsykiatri.

Jeg har arbejdet som assistent på bosted for voksne mennesker med erhvervet hjerneskade og på aktivitetscenter, med hverdagsrehabilitering udført i grupper, med henblik på udvikling og vedligeholdelse af deltagernes kognitive og fysiske kompetencer.

Det der driver mig, er at få fagprofessionelle, til at være nysgerrige og interesseret i den adfærd der kommer til udtryk hos mennesker med hjerneskader, jeg er overbevist om at det er medvirkende til at mindske afmagten, både hos den professionelle og dermed også hos de mennesker man er ansat til at hjælpe og støtte.

Det handler om hvordan vi tænker om andre, så vi kan møde andre med værdighed og respekt!

Min erfaring

I mit tidligere job, har jeg siden ‘15, udelukkende haft undervisnings og supervisionsopgaver. Mit arbejdsområde har været bredt og alsidigt, med mange forskellige opgaver. Bare for at nævne et lille udsnit:

  • Har afholdt 3 dages kurser i hjernes anatomi og neuropædagogik.
  • Undervist i emnet, samarbejde med pårørende.
  • Afholdt faglig supervision for medarbejdere der står i en specifik problemstilling med en borger.
  • Superviseret personalegrupper i hverdagsemner, hvor der har været brug for at blive klogere på hvorfor der gang på gang opstår samme konflikt, mellem medarbejderne og borgeren.
  • Det kan også være supervision, på udfordringer i samarbejdet mellem medarbejderne.
  • Jeg underviser og vejleder også den ramte selv, og/eller den/de pårørende, for at få en større forståelse for de problemer skaden har ført med sig, derved har han/hun en bedre mulighed for at tilegne sig nye strategier for at kunne håndtere de nye livsomstændigheder.

Jeg søger efter forståelse for konflikternes opståen, mere end at dele ud af quick fixes til medarbejderne, da jeg mener det på den lange bane vil give dybere faglig forståelse for, hvorfor mennesker gør som mennesker gør.

Selv om vi som fagprofessionelle kan stå i en undren over hvad vi ind imellem kan være vidner til, så skal vi forstå, at mennesket gør det bedste de kan. Mennesker med forskellige kognitive udfordringer, har brug for særligt tilpassede neuropædagogiske metoder.

Jeg er kommet meget rundt på bosteder, plejecentre og i hjemmeplejen og har set og hørt hvordan fagprofessionelle, i afmagt over ikke at kunne løse en given problemstilling, kommer til fremstå uprofessionelle. På sigt vil det være opslidende for den enkelte medarbejder, gang på gang, at stå i afmagten, føle sig uduelig og ikke kunne løse de konflikter, der opstår mellem dem og de borgere de er ansat til at hjælpe og støtte.

Min opfordring til fagprofessionelle er at gå fra problemløsning til problemforståelse.

Igennem en øget forståelse for adfærden, som borgerne udviser, bliver fagprofessionelle mere tolerante og kan finde nye og forbedrede handlestrategier for at undgå at borgerne havner i konflikter.

Jeg vil bidrage med at få talt om det der er svært, fordi jeg mener at vi derigennem forebygger forråelse hos den enkelte medarbejder, men også i hele medarbejdergrupper. 

Hvad får du ud af det?

  • Medarbejderne vil blive faglig rustet til bedre at kunne håndterer konflikfyldte situationer
  • Medarbejderne vil have neurofaglige værktøjer, så de nemmere kan håndtere borgerens adfærd.
  • Neurofaglig forståelse er med til at undgå at borgerne havner i affekt.
  • Borgerne vil have glæde af at blive mødt af medarbejder der er mere tolerante og forstående over for borgerens adfærd.
  • Igennem italesættelse af forråelses risikoen, vil medarbejderne få forståelse og indsigt i hvordan de i fællesskab og som enkeltindivid, kan mindske risikoen for at blive mentalt slidte i deres arbejde. 

Jeg henter min faglige inspiration igennem kurser og efteruddannelser og læner mig op af den faglige litteratur skrevet af bl.a Peter Lund Madsen, Bo hejlskov Elven, Dorthe Birkmose, Per Isdal, Peter Thybo, Carsten Bjarkam Reidies, Anders Gade og mange mange andre personer der inspirere mig og udvider min forståelsesramme.

I undervisnigssammenhænge citerer og referere jeg gerne og ofte forfatterne og henviser til deres litteratur.

Jeg benytter en narrativ og neurofaglig tilgang og tænkning, når jeg underviser og superviserer.

Undervisning og supervision er dynamiske og dialog baserede, så deltagerne er aktive og medansvarlige for processen.

“Den uvidende mand råber op, den vise mand stiller spørgsmål og reflekterer.” (Aristoteles)